De gamle persere var indo-europæere, der før år 1000 f.v.t. sammen med mederne, en tilsvarende folkegruppe, indvandrede på det nordvestlige iranske plateau fra de russiske stepper. Iranske (avestiske) kilder taler om tilbedelsen af guden Mitra (eller Mithra).
Zarathustra
Den store persiske religionsstifter og profet Zoroaster (Zarathustra) blev tidligere dateret til omkring år 1000 f.v.t. Han levede formentlig i det nordøstlige Iran. Som præst prædikede han til tilbedelse af guden Ahura Mazda (den vise Herre). Zarathustra prædikede at mennesket måtte vælge mellem retfærdighed eller løgn.
Kong Kyros
Kyros var den første store akæmenidiske konge, som regerede over både perserne og mederne (550-529 f.v.t). Efter at have indtaget Babylon i 539. Hvorvidt Kyros fulgte Zarathustras lære eller ej, er ikke entydigt klart. Ifølge en akkadisk propagandetekst, betaler Kyros afgift til Babylons gud, Marduk.
Dareios I og Xerxes
Darius I (522-486 f.v.t.), der var den persiske konge var tydeligvis tilhængere af Ahura Mazda. Det ses ud fra deres inskriptioner i oldpersisk. I den berømte tresprogede Behistun inskription, som var nøgleteksten til decifreringen af kileskriften, nævner Dareios Ahura Mazda ca. 70 gange.
Vi lærer dog også fra de elamitiske tekster fra Persepolis fra Dareios' regeringstid, at 'kongernes konge' også tilsvarende støttede dyrkelsen af andre persiske guder. I en berømt inskription af Xerxes fordømmer han tilbedelsen af divaerne, falske guder, som kunne forbindes med løgnen. For begge konger gælder, at i reliefferne ved Behistun og Persepolis, er der over kongen selv afbilledet en befinget figur i en cirkel - sommetider med en fjerhale som en fugl. Denne figur repræsenterer Ahura Mazda.
Gudens nærmeste...
I forbindelse med Ahura Mazda eksisterede der seks Amesh Spentas (gavmilde udødelige væsener), som regnes for at være halvpersonlige manifestationer af den øverste gud. I senere tid blev Amesha Spenta'erne omformet til at være mandlige og kvindelige guder. Hos de moderne Zarathustra-tilhængere, de indiske parsere, bliver de regnet for at være ærkeengle.
En eller to guder
Hvorvidt Zarathustra oprindelig lærte en klar monoteisme eller en dualisme, der indholdt en oprindelige ond ånd ved navn Angra Mainyu (eller i den senere Pahlavi-dialekt: Ahriman)3, debateres mellem forskere. Helt sikkert er det, at i den sene Sassanianske tid (c. 250 f.v.t.-225 e.Kr.), hvor Zarathustras lære blev antaget som en statsreligion, var Ahriman tillagt en status, som svarede til Ahura Mazdas (i Pahlavi-dialekten: Ohrmuzd). Alt i skabelsen blev tilskrevet enten den gode gud eller den onde gud. Man kunne hjælpe den gode gud til triumf, ved at vælge side sammen med ham.
Satan - en persisk ide?
Siden det 19. årh. har mange forskere antaget at indflydelsen fra Zarathustras lære havde ansvaret for at ideen om Satan, dæmoner, englelære, opstandelse, himmel og helvede overhovedet dukkede op i jødedommen. Ved første øjekast kan scenariet se meget passende ud for mange af disse læreemner, der kommer frem i forbindelse med og efter jødernes eksil. Der kom jøderne jo under påvirkning af perserne efter kong Kyros. Hele sagen om afhængighed er dog mere end kompliceret, bla. pga. den ret sene datering af de persiske nøgletekster.
Paradis eller Helvede?
Ifølge Zarathustras lære afhænger frelse af om èns gode gerninger opvejer èns onde gerninger. I de sjældne tilfælde, hvor en persons gode og onde handlinger nøjagtigt balancerer, blev personen sendt til et sted kaldet Hamestagan, hvor han kun ville lide smerte i forhold til varme og kulde.
Efter døden måtte hvert individ krydse Chinvato Peretu eller "Adskillelsens bro". Hvis sjælen er retfærdig, bliver broen bred. Hvis sjælen er ond, rejser broen sig på kanten og trækker sig sammen til noget lignende et barberblad, hvorved personen kastes ind i Helvede.
Himlen er Ahura Mazdas hus, "et rige uden mørke, sygdom, aldring eller død". "Paradis" var oprindeligt et persisk ord, der beskrev en kongelig park med haver. Helvede beskrives som et sted, hvor der er mørke, jamren og usund mad.
En persisk krigsgud
Oprindelig er Mithra egentlig en persisk krigsgud, som vogter over folkets pagter. Han er skabt af den persiske højgud Ahura Mazda, som vi bedst kender fra profeten Zarathustra (som vi igen måske i dag bedst kender fra Nietzsches filosofi!).
Romerne overtog denne guddom og kaldte ham Mithras. Det var en religion, kun for mænd, dyrkende krigen og mandlige dyder. Den var meget populær blandt de romerske herskere og soldaterkejsere.
Det er sandt, at der er ligheder mellem mithraisme og kristendom: De taler begge om gudens fødsel af en jomfru, om 12 efterfølgere, om drab og opstandelse, søndagen som helligdag, et helligt måltid, troen på en dommedag og andre detaljer. Men den eneste direkte påvirkning mellem de to religioner er sandsynligvis, at den tidlige kirke valgte at henlægge Jesu fødselsdag til 25. dec., Mithras' dag! Resten af lighederne synes at være tilfældige ligheder uden noget fælles udspring eller indbyrdes påvirkning.
Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der centrerede sig om dyrkelsen af den oprindeligt persiske lys- og frelsergud Mithra. Det vides ikke med sikkerhed hvornår og hvordan Mithraismen opstod. Mithraskulten fik sin største udbredelse og betydning i kejsertidens førkristne Romerrige.
Troslære
Mithraismen dyrkede som øverste gud og frelser Mithras, som blev beskrevet som "den uovervindelige sol". Som med de øvrige mysteriekulter var også mithraskultens medlemmer underlagt en såkaldt arkandisciplin, dvs. at kultens ritualer og hemmeligheder var forbeholdt de indviede og disse havde forbud mod at berette om dem over for udenforstående. Af samme grund er vores kendskab til mithraismens troslære utroligt begrænset.
Mithræum
Tilbedelsen af Mithras foregik i nogle små underjordiske templer, kaldet mithræer. Disse huleagtige templer skulle forestille den klippehule, hvori Mithras ifølge overleveringen var født. Mithræerne var fyldt med illustrationer af forskellige scenarier fra Mithras' liv.
Der fandtes også en persisk Mitra. Tidligere Mithras forskere troede, at den romerske Mithras stammede fra den persiske Mitra, nyere forskere finder imidlertid ikke denne tese særlig plausibel.
Norooz
Norooz indebær en række symbolske og meningsfulde fejring og ritualer begyndende med den sidste onsdag I året kaldes chahar shanbe soori (onsdags ild). Tirsdag aftenen, natten til sidste onsdag fejre alle familier chahar shanbe soori. Denne traditionelle fejring en tak til at man er kommet igennem et godt år og at man renser for de tilbageværerende dårligdomme og ondskab med ild og fyrværkeri. Hver familie laver ligeledes bål efter solnedgang, hvor familiemedlemmerne skal hoppe over bålet med flammer, mens man synger "Sorkheeyeh toe az man; zardeeyeh man az toe." (din glød (sundhed) er min, min svaghed (smerte) er din).
Chahar shanbe soori
En anden chahar shanbe soori festivitas ligner halloween natten. De unge gemmer sig under en traditionel chador (slør) og går fra dør til dør med en ske bankende mod en metalgryde og beder om småpenge.
Forårsrengøring
Man hilser det nye år med at gore hovedrengøring i huset, forårsrengøring foregår i dagene før norooz, man gøre alt rent, afstøver og vasker tæpper. Gørmålet komplimenterer ny årstid, friskhed, som kommer med foråret og nytåret.
Sofreh Haft Sin
Norooz (ny dag) som iranere kalder det, er en fejring af forårets kommen. Norooz er blevet fejret af persere/iranere i mindst 3.000 år og stammer fra zarathusratroen. De antikke zarathuster/perser fejrer de første 4 dage af norooz, men den sjette dag er det mest vigtige, nemlig norooze bozorg (store ny dag), som er zorathostras fødselsdag.
Moderne iranere fejre nytåret i 13 dage, de første dag bruger man på at besøge de ældre i familien, venner og bekendte. Man udveksler gaver, og man spiser sødesager og mad sammen. Den 13 dag i måneden forlader man hjemmene for at bringe en dag i naturen. En vigtigt del af nytårs ritualer er at sidde ved et bord med 7 bestemte ting, Sofreh Haft Sin.
Den vigtigste af de mange traditioner i forbindelse med nytåret, Eide Norooz er dækningen af et bord med 7 ting, der alle symboliserer forår, frugtbarhed ,velvære og velstand. Tallet syv er et magisk tal for iranere og symboliserer paradisets højeste engler.
Her er en kort beskrivelse af hvad Haft sin er og består af:
Disse starter med forbogstavet S og er som følger: Sabzeh (springende frøer) = genfødsel, liv, Senjed (dadelagtig frugt) = kærlighed / tålmodighed, Somagh (en slags arabisk krydderi) = godhed overkommer ondskabsfuldhed, Samanu (persisk specialitet lavet af maltet hvede og mel) = god smag i fremtiden (mad), Seer (hvidløg) = medicin/ helbredelse /velvære, Serkeh (eddike) = alderdom / tålmodighed, Seeb (ghermez) (rød æble) = sundhed/ skønhed /glæde.
Man forbreder nytåret med springende frøer (sabzeh), som også er en ting til haft seen bordet, man bruger normalt hvedefrøer, ris, bønner, majs eller sesamfrøer. Mindst 10 dage før nytåret tager man håndfuld frøer og putter I en potte med vand og får dem til at vokse og blive grøn, derefter binder man en rød bånd rundom.
For bekræftelsen af håb og ens ønsker, sættes yderligere følgende på bordet (også pynt): Et spejl = renhed, en hellig bog (koranen, eller hvad man nu tror på og har lyst til fx. Saadi / Hafez), en bowle med levende guldfisk = Liv, hyacinther (sonbol) = skønhed, stearinlys = glæde / lykke, farvede æg = frugtbarhed, mønter (sekkeh) = rigdom/ lykke / velstand. Nogen tilføjer også ris,guld, rosenvand (golab), sanggak(brød), Sohan, agil (nøddeblanding), frugter, slik. Hver ting og til sammen symboliserer triumfen af godhed mod det onde.
Hadji firouz
Hadji firouz udtrykker traditionelt underholdning og glæde. Hadji firooz er en sort mand med rødt tøj, som gik fra gade til gade syngende og slår på sin tambourine. Hadji firouz’s opgave er at informerer folk om forårets kommen og vinterens afslutning. Folk giver ham gaver/penge for at han bringer det gode nyhed.
Norooz fejringen
Når tiden nærmere sig nytåret samles familien omkring nytårsbordet/haft seen. Man beder til sundhed, glæde og velstand. Man ønsker hinanden godt nytår og det bedste. De ældre medlemmer giver de yngre eidi (gaver). Som regel plejer man at får pengesedler, som har ligget i hellige bøger eller hafez’s digtsamling.
Den 13 dag I det nye år markerer afslutningen af Norooz. Denne tradition bliver kaldt Sizdeh Bedar (sizdeh betyder tretten). Tallet tretten symboliserer viljen og styrken til at modstår al det onde i det nye år. Traditionen er at tage ud på picnic og smide Sabze fra Norooz haft seen bord. Sabze skal holde sygdom, smerte væk fra familien I det kommende år.
Shabe Yalda
I Persien fejre man starten af solåret, lysets sejre over mørket og solens tilbagevenden. Den sidste dag i det persiske måned Azar er den længste nat på året. Julen og Yalda bliver begge fejret på samme måde ved at være oppe hele natten, synge og danse med familie og venner, levende lys og speciel mad. Denne nat er de iranske familier sammen og nyder den længste nat på året ved at snakke og spise tørret frugter, frøkerner, vandmelon og granatæbler. Traditionelt fortæller de ældre historier som man lytter til.
Iranske kalender
De fleste ved at et år er 365,25 dag lang, samt at den 21. marts er forårsjævndøgn (norooz), sommersolhverv 22. juni, efterårsjævndøgn 23. september og egentlig vintersolhverv 23. december. Et solår er præcis 365 dage, 5 timer, 48 minutter og 45,5 sekunder eller 365,2422454. En dag bliver lagt til hver 4 år for de tabte 5 timer, 48 minutter og 45,5 sekunder. Hver solhverv og jævndøgn har derfor deres egne præcise begyndelsestid, som er forkalkuleret og oplyst af verdenens mange observatorier og astronomiske organer og det astronomiske og astrologiske verden følger.I Iran har man en kalender med 12 sol-måneder.
1. Farwardin: 21.3.-20.4.(31)
2. Ordibehest: 21.4.-21.5.(31)
3. Khordad: 22.5.-21.6.(31)
4. Tir: 22.6.-22.7.(31)
5. Mordad: 23.7.-22.8.(31)
6. Shahrivar: 23.8.-22.9.(31)
7. Mehr: 23.9.-22.10.(30)
8. Aban: 23.10.-21.11.(30)
9. Azar: 22.11.-21.12.(30)
10. Dei: 22.12.-20.1.(30)
11. Bahman: 21.1.-19.2.(30)
12. Esfand: 20.1.-20.3.(29/30)
Navnene på de 12 persiske måneder er taget fra zarathustriske tekster. Visdommens herre bekæmper ånder ved at skabe mange styrker, som hjælper ham. Der er tre grupper af metafysik, hvor nogle er vigtigere end andre. Det første gruppe er de seks Amesha Spenda, som sammen med visdommens herre former de syv hellige udødelige, som beskytter de første syv skabelser, når den materiale verden (geety) er skabt. De er beskytter af himlen, vand, jord, ild, planter, dyr og mennesker. Seks af de tolv måneder har ligeledes deres navne.
Khashtra Vairya (Shahrivar) er herren af himlen, sten, metal og kriger, der beskytter fattige og svage.
Asha Vahishta (Ordibehesht) er herren af ild og det ultimative retfærdighed (Behtarin Rasty).
Vohu Manah (Bahman) beskytter af dyr og har gode hensigter (Nik Nahad). Han er et kraftfuld symbol på godhed og er det personificeret guddommelighed, grundsætning af Asha (kosmisk orden).
Haurvatat (Khordad) beskytter vandet og helbredet (Rasaei & Kamali).
Spenta Armaiti (Esphand / Espandarmaz) en kvindlig gud, som beskytter moder jord og hellig hengivenhed. (Foroutani Moghadas).
Ameretat (Mordad) beskytter af alle levende planter, som repræsenterer udødelighed (Na mira). Mar (marg in modern Persian) betyder død, og Mordad betyder dødlighed, modsat Amordad som betyder udødelighed. Mordad bliver brugt forkert i moderne kalender og burde hedde Amordad.
Den anden gruppe af metafysiske væsener er Yazata (Eyzad), ‘et værdig tilbedt væsen’. Der er mange af dem. De har gode kræfter i naturen og bedrifter og besidder gavnlige egenskaber for mennesker, de har deres egne Eyzad. Azar, Aban, Khorshid, Mihr, Tir and Bahram er bedste kendte Eyzads. Azar (Atar/Adur) er yazata af ild (Atash, i moderne persisk).
Aban betyder vand (Aub, i moderne persisk).
Mihr er Mithra i Avesta og Mitrah i Phahlavi. Det kommer fra ordet mei, betyder udveksling. I moderne persisk betyder det kærlighed og godhed.
Det sidste gruppe af metafysiske væsener er Farevashi eller ‘Forouhars’, beskytter af engle skabt af Ahura Mazda til at beskytte levende væsener efter det materiale verden (Geety) blev skabt. De er beskytter af mennesker fra fødsel til død. Ordet er synonym med fereshteh i morderne persisk.
Farvardin, er nedstiget Farevashi til at besøge og hjælpe deres modsatte mennesklige part.
Tidsregninger anno 2009
3745 = Proklamation af Asho Zarathushtra
2736 = Etablering af det første iranske regering af Median Dynasty
2569 = Shahanshahi = Kongelige kalender
1387 = Khorshidi = Offecielle iranske solår
1376 = Yazdegerdi = Emperor Yazdegerds død
2009 = Vestlig kalender
Højtider
18. Marts - 27. Esfand: Chahar Shaneh Soori
21. Marts - 01. Farvardin: Eid-e-Norooz
26. Marts - 06. Farvardin: Profet Zarathushtra's fødsel
02. April - 13. Farvardin: Sizdah Bedar
21. December - 1. Dei: Shabe Yalda (vinterjævndøgn/solhverv)
26. December - 6. Dei: Profet Zarathushtra's dødsdag